Nyheder

Arbejdet med SUB Sønderborg Inter går planmæssigt

10-04-2019 -


Processen med at få SUB Sønderborg Inter ungdom ind i FC Sønderborg er i fuld gang
Efter at SUB Sønderborg Inter på deres generalforsamling enstemmigt besluttede at træde ind på ungdomssiden i overbygningen FC Sønderborg, startede processen med at få de juridiske og praktiske ting på plads:

1. Først skulle alle formænd for moderklubberne skriftligt godkende deres indtræden.

2. Derefter skulle alle godkendelser, referater mv. sendes til DBU og godkendes.

3. I mandags (8. april) var der møde i FC's forretningsudvalg (FU) og Styregruppen. 
En arbejdsgruppe bestående af folk fra SUB Sønderborg Inter og FC Sønderborg fremlage deres forslag til, hvordan det nye samarbejde kan se ud. Såvel FU som Styregruppen var positive og godkendte forslaget.

4. Næste skridt er at få fastlagt næste sæsons træner-teams for alle hold i FC Sønderborg.

5. Når trænerkabalen er på plads, bliver der afholdt møde med de nuværende to U13 hold i henholdsvis FC Sønderborg og SUB Sønderborg Inter, hvor der orienteres om, hvordan de to U13 hold "smeltes" sammen til et kommende U14 hold til den nye sæson.

Processen er i fuld gang, og inden den nye sæson starter op, er vi i mål. I mellemtiden håber vi, at alle holder fokus på den nuværende sæson, og at bolden her i foråret vil rulle i den rigtige retning for alle hold, spillere, trænere og forældre.


Sportslig hilsen
FC Sønderborg 
v/ Kim Poulsen