Nyheder

FC Sønderborgs ugens kampreferater

01-11-2021 -


Kampreferater udgives i samarbejde med Broager Sparekasse.

U13

FCS U13 vs Svendborg 2-2 (0-2)

Vi spillede lørdag mod Svendborg som lå 3 point bagved os og vi kunne derfor ligge afgørende afstand til dem. Det lykkes ikke da kampen endte 2-2. De førte 15 min er Svendborg klart bedst og det ser ud til vi ikke var helt klar. De kommer også hurtigt foran 1-0 i en situation hvor vi har muligheder nok for at få afviklet det, men får det ikke gjort færdig og så var vi bagud. Vi spiller os ind i kampen og i det sidste kvarter har vi faktisk flere større chancer som burde have endt ud i flere scoringer - men ind ville bolden ikke. Vi styre spillet godt og får dem presset godt bagud men mangler lige den sidste kølighed ved at spille chancen større. I slutningen af halvlegen taber vi en afgørende 1v1 situation hvor vi trækker os i en tackling. Svendborg spilleren vinder den og de løber ned og score til 2-0.

Vi kommer ud til anden halvleg på samme måde som det sidste kvarter og styre spillet godt og holder Svendborg nede på kun 2 chancer i hele halvlegen hvilket er super godt. Vi kommer til en del chancer men har rigtig svært ved at få dem puttet ind. I midten af halvleg lykkes det med et godt gennemspillet angreb hvor bolden havner for fødderne af Frederik som banker den op i hjørnet. Klassemål. Vi fortsætter presset og 10 min før tid får vi scoret på et indirekte frispark. Igen er det Fredrik som banker bolden ind i kassen. Frisparket var hårdt dømt da en tackling fra en Svendborg spille ender ved deres målmand som samler den op og frisparket bliver dømt.

Jeg vil rose spillerne meget for deres attitude og den måde vi kommer tilbage i kampen på. Resultatet er vel fair nok men jeg er sikker på at havde vi spillet 5 min mere så havde vi vundet den kamp.

Vi er pt ikke skarpe nok i begge ender af banen. Vi skal lære at tackle igennem og ikke trække os når det gør ondt i forsvarspillet og i afslutningsspillet mangler vi lidt mere kølighed til at gøre chancen større eller lige kikke på målmanden inden man afslutter. Bortset fra det synes jeg vi spiller en god kamp mod en god modstander som også gerne ville spille fodbold. Så Svendborg skal også have stor ros for at være med til at det blev en god kamp. Dejligt når man har to hold som forsøger at spille bolden ved jorden i stedet for at sparke lange bolde.

Målscore

Fredrik: 2

U14

Lyseng IF vs FC Sønderborg 2-0 (1-0)

Søndag formiddag og vi var hos U14 draget mod Lyseng. En modstander som vi kender godt og ved at vi kan slå, men at det lige så vel kan gå den anden vej hvis vi ikke rammer niveau. Og vi må blankt erkende at det i dag var en af de dage hvor lige præcis niveauet udeblev.

Vi starter 1. Halvleg med at blive trykket ned og overlader initiativet til Lyseng, som ikke formår at blive farlige. Vi fanger dem flere gange i offside og prøver herfra at sætte spillet. Dog er i dag ikke et spørgsmål om hvor flot vi kan spille, for langt oftere end hensigtsmæssigt spiller vi en orange frem for en rød og herfra bliver der svært at spille fodbold. Vi evner kun at blive farlige på omstillinger og her kan vi med vores speed true Lyseng, det bliver dog aldrig rigtig farligt nok og vi mangler i dag skarpheden på den sidste 3. Del.

Efter pausen hvor vi er bagud 1-0, og efterfølgende har fået momentum må vi gå tilbage til overlevelse med en mand mindre på banen, efter et unødvendigt gult kort - herfra kommer vi bagud 2-0 og med chancer for reducering inden slutfløjt kunne vi godt have puttet en eller to ind.

Vi taber 2-0 og må tilbage til tegnebrættet for at komme tilbage på sporet.

U15

Fc Sønderborg- ASA Aarhus U-15 1-1 (0-1)

Topkamp på Sønderborg stadion. Vores aftaler til kampen var vi skulle stå tæt i kæderne, kompakt i forsvaret, og som altid uanset hvad så skal vi fokusere på at spille fodbold og spille bolden ud af presset. Vi har en meget lige første halvleg hvor Asa kommer til et par friløbere, dog uden kvalitet i deres afslutninger. Vi er tæt på at bringe os foran da Alex på frispark sparker bolden på overliggeren, I løbet af halvlegen kommer de alligevel foran på et rigtig uheldigt mål, hjørnespark til dem og vi forsøger at cleare bold og rammer deres spiller på knæet og går i mål. 0-1 ASA.
I halvlegen laver vi lidt udskiftninger og snakker om vi har meget Plads udover deres kanter så det vil vi gerne udnytte. Samtidig skal vi være tættere på deres mand så ikke får mulighed for at være retvendt på os.

2.halvleg vi spiller forsat vores spil og midt i halvlegen får vi sendt Rasmus afsted på kanten mod mål. Ned mod baglinjen og sætter en mand og sparker bolden ind via nærmeste stolpe. 1-1 efter målet mister vi lidt gejst og overlader mere spil til dem. De sidste 15-20 min er vi presset i bund og de får en del hjørnespark og vi sidder ikke tæt nok i opdækningen, de får nogle enkelt store chancer dog uden scoring og kampen slutter 1-1.

Vi tager hjem og arbejder på vores opdækning ved stardard situationer og op dækning. Vores næste kamp er ude 6. November mod Dalum.

Målscore

Rasmus K. Andresen 1

U17

FC Sønderborg-Ikast 3-1(1-0)

Fra start er vi aggressiv og viser den helt rigtige attitude. Vi spiller os nemt igennem Ikast’s kæde,som står meget passiv. Med hurtige omstillinger, og opdækning helt tæt på vores modstander. Spiller vi en kamp på meget højt niveau. Ikke mindst den taktiske del,som gør at Ikast aldrig kommer ind i kampen.

Næste kamp spilles imod FC Horsens På lørdag kl 12 på Linak Arena Kunstgræs.

Målscore:

Kasper Grau 1

Emil Lausten 2

U19

FC Sønderborg vs FS Hostebro 2-4 (1-0)

Vi tog imod en af rækkens topholde i form af FS Holstebro en flot eftermiddag på Sønderborg stadion.

Det blev en rigtig god kamp, hvor vi kunne mærke fra start af deres højpres og aggressiv spillestil. De kom nemlig med en høj fart og en masse af løb igennem kæderne. Kampen blev spillet i et højt tempo med masser af nærkampe. Vi kom ud med en gameplan om at presse modstanderen høj på banen. Denne plan gav putte i starten af kampen, da vi med højpres fremprovokeret en boldtab i forvaret og vi scoret til 1-0. Vi spillede en rigtig god første halvleg, vi gik til pausen forand og vi var tætter på at komme på 2-0 end Holstebro til at udligne.  

Vi blev enig omklædningsrummet at vi skulle ud og jagte sejren. Vi fik rettet nogle taktiske udfordringer og vi skiftede en mand ud.

Holstebro kom de første minutter i anden halvleg med en højpres igen og de lykkedes med at udligne til 1-1. Kort minutter senere virker holdet ukoncentreret og vi laver mange personlige fejl. Holstebro scorer 4 mål i andet halvleg og lukker og slukker hurtigt vores håb at hive point med hjem.  Vi formået at reducerer til 2-4 som bliver kampens resultatet.  

Trænerteamet og holdet var igen utrolige skuffet efter kampen, vi er kamp efter kamp tæt på, men vi kan alligevel ikke holde fokus en hel kamp. Vi går stadig med en følelse af at vi udvikler os og at vi godt kan være med. Derfor glæder vi også allerede til på fredag når vi tager imod Tarup Paarup på Sønderborg stadion.

Målscore: 

Kasper Jørgensen: 1

Kristoffer Hansen:1

 


Sportschef

Erik Nielsen
Tlf. 42 91 16 31
Mail: fcssportschef@gmail.com

Head of Coaching

Johnny Mølby

Mail: Johnnymoelby@gmail.com

 

Pressechef

Marius Vestergaard
Tlf. 30 50 71 17
fc.sonderborg.marius@gmail.com

Kampfordeler

John Hansen
Tlf. 40 37 08 06
fcs@sport.dk