Nyheder
Ny spændende morgentræning
13-08-2018 -
Humlehøj-Skolen og FC Sønderborg har nytænkt morgentræningen for Sportsklassens fodboldlinje
Humlehøj-Skolen og FC Sønderborg har nytænkt morgentræningen for Sportsklassens fodboldlinje
Humlehøj-Skolen og FC Sønderborg har lavet en aftale med FC Sønderborgs
tidligere senior- og nuværende U19 træner Gunnar Guillermo Nielsen, som fremover skal stå for morgentræningen for sportsklassens fodboldlinje.
Gunnar har selv spillet fodbold i mange år som professionel og sluttede sin aktive
karriere af på FC Sønderborg Danmarksseriehold.
Gunnar er i gang med en kandidatuddannelse i elite og konkurrenceidræt og skal i praktik
på Humlehøjskolen. Gunnar er desuden uddannet psykomotorik terapeut, fysisk træner samt mentaltræner og har en DBU B-trænerlicens. Kombinationen af dette gør, at Gunnar, med den store fodboldfaglige viden han har, er det helt rigtige valg til at stå for morgentræningen for fodboldlinjen på Humlehøj-Skolen.
Gunnar er desuden en del af FC Sønderborg og derved skabes en rød tråd i de unges talentudvikling fra Idrætsklasser til STA-fodboldlinje og FC Sønderborg - en meget stærk løsning, som vi forventer os meget af - et løft for elitemiljøet i Sønderborg kommune.
Dermed er den aftale, der før sommerferien blev indgået med Practice to Perform (P2P), som drives af Simon Poulsen og Mohammed Hamad i deres fritid, i fælles enighed blevet ophævet. Simon og Mohammed har fået andre/flere opgaver i SønderjyskE, som gør, at det bliver for svært for dem at varetage opgaven med det engagement og den profesionelle linje, som de står for. Humlehøj-Skolen og FC Sønderborg har fuld forståelse for situationen og ønsker Simon og Mohammed held og lykke med deres udfordringer - Hvem ved, måske ser vi dem igen på et tidspunkt.