Introduktion
FC Sønderborg består af 11 lokale fodboldklubber med ca. 2500 medlemmer.
Formålet med FC Sønderborg er at skabe et elitemiljø for U13-U19 spillere i Sønderborg Kommune.
Talentfulde spillere kan således træne og spille i FC Sønderborg, uden at de bliver meldt ud af deres respektive moderklubber. Dermed bevares tilknytningen til den oprindelige klub og spilleren kan til enhver til spille kampe for moderklubben, hvis han ikke længere er på holdet i FC Sønderborg.
Det er samtidig planen, at FC Sønderborg formidler inspiration og viden til trænere og holdledere ude i moderklubberne - på den måde vil det ligeledes højne niveauet på breddefodbolden i kommunnens fodboldklubber.
I FC Sønderborg kan spillerne træne op til 5 gange i løbet af en uge, samt kampe i weekenden som foregår i det meste af Danmark.
Alle hjemmekampene i FC Sønderborg foregår på Sønderborg Stadion.
Målsætning
Kulturskaber
FC Sønderborgs spillere skal være kendte, som målrettede og ordentlige unge mennesker, der ikke er bange for at yde en ekstra indsats
FC Sønderborgs spillere er rollemodeller for andre børn og unge med seriøsitet, hårdt arbejde og fællesskab som nøgleord
Vision
FC Sønderborg sætter Sønderborg på Danmarkskortet, som landsdelens førende talentudvikler, med elitefodbold på højt niveau.
FC Sønderborg er:
- En unik og stærk alliance bestående af lokale moderklubber fra Sønderborg Kommune.
- Et elitemiljø med målrettet talentudvikling på højeste niveau.
- En organisation som giver stolthed hos lokalbefolkningen og positivt brander Sønderborg i hele landet.
- En kulturskaber der uddanner målrettede unge mennesker, der forener fodbold, fritid og uddannelse.
Sportslig mission
- Rugekasse for talenter der skal videre til SønderjyskE fodbold
- Stærk samarbejdspartner for Sønderborg Kommunes fodboldklubber
- Kontinuerlig udvikling af stærke trænerresurser
- At være repræsenteret med minimum 5 U13 spillere, 3 stk. U14 spillere og 1 U15 spiller til de regionale DBU samlinger
- Udvikle nuværende position i Licenssystemet så FC Sønderborg får adgang til Divisionsrækken i U17 og U19
- FC Sønderborgs spillere naturligt har tilknytning til STA allerede fra årgang U13
- Fastholde og udvikle samarbejdet med Humlehøj skolens elitelinje.
- Fastholde og medvirke til udvikling af Sønderborg Kommunes Talentstrategi
Værdier
FC Sønderborg arbejder målrettet med den enkelte og fællesskabet. Det er noget vi gør sammen og der for har vi et slogang der siger; "Sammen udvikler vi talenter".
Ovenstående diagram er en oversigt over organisationen bag FC Sønderborg.
Skulle der opstå spørgsmål eller mangler der information er du velkommen til at kontakte vores pressechef.
Marius Vestergaard
Kommunikation- og pressechef